Gadejuristen er en selvejende nonprofitorganisation, der drives af donationer, engagement og statstilskud. Vi yder gratis udgående retshjælp til udsatte borgere; mennesker, der lever på kanten af et samfund, der ellers nemt overser, at alle mennesker er lige for loven.
De udsatte mennesker, Gadejuristen møder på gaden, kender ikke deres rettigheder. Det gør vi. Og vi insisterer på, at det bedst kan betale sig at møde mennesker med værdighed og respekt.
Vi hjælper med at identificere behovet for retshjælp, som sikrer, at udsatte mennesker får det, de har ret til – og vi oplever, at vores arbejde er med til at motivere mennesker tilbage i en mere meningsfyldt tilværelse.
Retshjælp til denne gruppe af borgere tager ofte udgangspunkt i flere forskellige myndigheder og i svært gennemskuelige regelsæt og procedurer. Det kan være svært at overskue, når livet i forvejen er kaotisk og hektisk. Derfor identificerer vi et behov ved at tage udgangspunkt i borgerens eget ønske, og så følger vi sagen til dørs.
Vi synes, at vores medmennesker er et fælles ansvar – og vi er taknemmelige for alle dem, der er med til at bidrage til at sikre, at der er en plads til alle i retssamfundet.
Gadejuristen formidler gerne viden, erfaringer og kompetencer i arbejdet med stofbrugere og Gadens Folk. Vi tilbyder derfor undervisning, kurser og oplæg inde for en lang række temaer.Vi skræddersyer gerne undervisningen efter deltagernes konkrete behov og forudsætninger, og vi tilbyder både undervisning til faggrupper, der arbejder med forskellige aspekter af indsatsen for stofbrugere og gadefolk, og undervisning eller oplæg til andre, der er interesserede i at komme bagom problemer og på forkant med løsninger i gadeplansarbejdet såvel som på andre niveauer.Vores mangeårige undervisnings- og oplægsvirksomhed for bl.a. kommuner, organisationer, avisredaktioner, politiske partier og på konferencer i ind- og udland.
Gadejuristen udvikler løbende nye undervisningstemaer, som er aktuelle og relevante for gadeplansarbejdet og udviklingen generelt på området. Som en del af undervisningen eller oplægget udarbejdes diverse former for relevant undervisnings- eller baggrundsmateriale.Jura på narkotikaområdet, her under i behandlingssektoren (offentlig såvel som privat), reglerne om sagsbehandling og borgernes møde med politiet.